Ehrhorn Hummerston

Designbureauet Ehrhorn Hummerston holder til i et smukt, gammelt hus på Gråbrødretorv i hjertet af København. Herfra løser vi alle former for design- og fotoopgaver lige fra årsberetninger og identitetsprogrammer til kunstbøger og webdesign. Vi sætter en dyd i at levere løsninger, der er kreative såvel som konsekvente; virkningsfulde såvel som varige.

Arbejdsprocessen

Vores arbejdsproces er baseret på et tæt samarbejde med vores kunder. Vi lytter til kunden, analyserer behovene og skaber funktionelle grafiske løsninger. I kraft af vores tilstedeværelse, kreativitet og grundighed garanterer vi fejlfrie og optimale resultater med udgangspunkt i vores velafprøvede tekniske setups.

Helheden

Hos Ehrhorn Hummerston kan du samle alle dine kommunikations- og marketingaktiviteter. Vi påtager os det grafiske helhedsansvar – fra idéen bliver undfanget, til tryksagen, fotoet, filmen eller websitet ligger klart. Bureauets fokus ligger på samspillet mellem designer og fotograf. Målet er at skabe holdbare løsninger uafhængigt af mediet. Vi har alle kompetencerne in-house her på Gråbrødretorv, og vi udfører alle opgaverne lige så sikkert som effektivt.

Kontakt
info@ehrhorn-hummerston.dk
+45 7020 1972